Jordvarme, geologi, geo-tur og tektonik
Velkommen til min hjemmeside, der fortæller lidt om mit enkeltmandsfirma og de interesser, den bygger på. Selvom jeg er årgang 1948 – og i øvrigt nyder tilværelsen som pensionist – kan jeg ikke slippe interessen for geologi. Jeg er udlært som geolog ved Århus Universitet i 1974 og har siden arbejdet med den del af geologien, som under et kan betegnes som ingeniørgeologi. I mit arbejdsliv har jeg i 40 år været tilknyttet ingeniøruddannelsen i Horsens – det nuværende VIA University College. Her har jeg i de senere år deltaget i udviklingsprojekter om jordvarme, et fagområde som jeg vil betegne som det mest spændende aspekt af de ingeniørgeologiske emner, jeg har arbejdet med.
Bøger bortgives
Pga flytning må jeg skille mig af med mange af de hyldemeter bøger, som jeg tidligere har haft plads til. Hvis der i nedenstående liste er noget, som du kunne tænke dig at overtage, så skriv til ingas@profibermail.dk eller ring 40327742 for aftale om aflevering. Jeg kan evt. bringe bøgerne frem til Geologisk Institut i Århus, Høegh-Guldbergs Gade 2.
Bogliste version 18-11-2024
Danmarks Natur. Alle 12 bind. Udgivet af Politikens forlag 1972
Trap Danmark, 5 bind, udgivet1906 af Gads forlag – se mere
Trap Danmark, 32 bind, udgivet 1968 af Gads forlag – se mere
Danmarks Historie, 14 bind, udgivet af Politikens Forlag 1977
Phycical and Chemical HYDROGEOLOGY. Se mere
Bogen Vandforsyning – udgave fra 1998 og udgave fra 2014