Geo-tur
Geo-ture er min betegnelse for fælles ture, hvor det er muligt at se på jordlag, der ligger på oprindeligt leje dvs. de er ikke flyttet rundt af mennesker, men er et resultat af naturens processer. En geo-tur foregår typisk langs en strand, hvor der i tilgift til naturlige jordlag i klinterne også er muligt at studere mange forskellige typer af sten vasket ud af jordlagene. Som det ses af nedenstående foto kan stranden også byde på spektakulære former af træer styrtet ned fra kystskrænterne. Juelsmindehalvøen byder på en lang og varieret kyststrækning. Her har jeg nu en række forskellige geo-ture, hvor alle interesserede gratis kan deltage. Se oversigt her.
I 2026 er der også geo-tur til Femø og til Tunø samt to kurser om mineraler og sten. Se oversigt på kort over de planlagte aktiviteter og en 2026 kalender for, hvornår de finder sted. Tid og mødested annonceres også på www.kultunaut.dk. Skriv “geo-tur” i søgefeltet.
Mere om de enkelte ture kan ses i menuen til højre.
