Dykær
Næste geo-tur til Dykær er onsdag d. 28. august 2024. Start kl. 13 fra P-pladsen ved Sønderstrand. Ingen tilmelding – alle kan være med. Se rutekort.
Jordlagene i klinten spænder i tid over mere end 40 millioner år. Moræneleret øverst er formodentlig kun ca. 20.000 år gammelt – smeltevandssandet nedenunder er lidt ældre men stadig fra Kvartærtiden dvs. højest 1 million år. Det hvide sand og sorte ler er aflejret i ældste del af det geologiske tidsrum, der kaldes Neogen (Øvre Tertiær) for godt 20 millioner år siden. Søvindmergel er fra tidsrummet Paleogen (Nedre Tertiær) og er aflejret for over 40 millioner år siden.