Jensgaard
I 2025 er der geo-tur til Jensgaard Klint lørdag d. 22. februar og onsdag d. 4. juni med start fra P-pladsen ved Tønballegaard kl. 13.00.
Ved en tidligere geo-tur til Jensgaard klint lørdag d. 20. januar 2024, var der fint vejr og perfekt lavvande, så man fx tydelig kunne se overfladen af Søvindmergel samt grænsen mellem Søvindemergel og glimmerler. Overalt på strandfladen ses mange rødbrune lerjernsten eroderet ud fra Søvindmerglen. På stranden var det også tydelig at se “leopardmønstrede” sten, der består af glaukonitiske grønlige sandsten med gravegange udfyldt med kalkholdigt materiale. Det er også muligt at se blokke, hvor den glaukonitiske sandsten indeholder skalller.